{"id":116,"date":"2026-04-27T09:36:39","date_gmt":"2026-04-27T08:36:39","guid":{"rendered":"https:\/\/viskabermening.dk\/?p=116"},"modified":"2026-04-27T09:36:39","modified_gmt":"2026-04-27T08:36:39","slug":"naar-verden-igen-staar-i-brand","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/viskabermening.dk\/index.php\/2026\/04\/27\/naar-verden-igen-staar-i-brand\/","title":{"rendered":"N\u00e5r verden igen st\u00e5r i brand"},"content":{"rendered":"\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><em>Et blogindl\u00e6g af Jesper Langballe (Tidehverv)<\/em><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Krigen i Iran fylder i disse m\u00e5neder aviserne og de politiske diskussioner. Man taler om strategier, alliancer og internationale l\u00f8sninger. Som om verdens konflikter i sidste ende kan ordnes med de rigtige institutioner og den rette politiske vilje.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Den forestilling siger m\u00e5ske mere om vores egen tid end om virkeligheden.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Der har i lang tid eksisteret en st\u00e6rk tro i Vesten p\u00e5, at mennesket langsomt forbedrer sig selv, og at historien bev\u00e6ger sig i retning af mere fornuft og mere fred. Men krige som den i Iran minder os om noget, som tidligere generationer vidste bedre: at mennesket ikke er blevet bedre. Det er det samme menneske som altid.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Det er netop denne illusion, som den teologiske retning Tidehverv gjorde op med allerede i begyndelsen af det tyvende \u00e5rhundrede. Tidehverv opstod som en reaktion mod den optimisme, der troede, at mennesket kunne forbedre verden gennem moral, sociale programmer og religi\u00f8s begejstring. I stedet insisterede man p\u00e5 noget langt mere realistisk: at mennesket er en synder, og at kristendommen ikke handler om menneskets forbedring, men om Guds ord, dom og tilgivelse.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">N\u00e5r man ser p\u00e5 krigen i Iran, bliver den indsigt pludselig meget konkret.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Det moderne menneske vil gerne forklare krig som et resultat af manglende dialog eller uretf\u00e6rdige strukturer. Men konflikter opst\u00e5r ogs\u00e5, fordi mennesket er, hvad det er. Derfor hj\u00e6lper det ikke at g\u00f8re kristendommen til et moralsk projekt, der skal forbedre verden. Det var netop den tanke Tidehverv tog afstand fra.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Kristendommen er ikke et politisk program.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Det betyder ikke, at politik er ligegyldigt. Tv\u00e6rtimod. Som menneske st\u00e5r man altid i et konkret ansvar. Man lever i et land, blandt et folk, i et samfund. Og her m\u00e5 man handle og tage ansvar for sine egne. N\u00e6stek\u00e6rlighed er ikke en abstrakt id\u00e9 om hele verden, men noget der begynder med den konkrete n\u00e6ste, det f\u00e6llesskab, man faktisk tilh\u00f8rer.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Derfor h\u00e6nger kristendom og folk ogs\u00e5 sammen i et land som Danmark. Den evangelisk-lutherske folkekirke er ikke blot \u00e9n religi\u00f8s organisation blandt mange. Den er vokset sammen med vores historie og vores folk. Den er en del af det f\u00e6llesskab, der binder landet sammen.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Krigen i Iran l\u00f8ses ikke af kirken. Men den minder os om, hvorfor den klarhed, som Tidehverv har insisteret p\u00e5, stadig er n\u00f8dvendig. Nemlig at mennesket ikke frelser sig selv, hverken religi\u00f8st eller politisk.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Den erkendelse kan virke h\u00e5rd. Men den er ogs\u00e5 befriende, fordi den s\u00e6tter mennesket p\u00e5 plads og lader Gud v\u00e6re Gud.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Et blogindl\u00e6g af Jesper Langballe (Tidehverv) Krigen i Iran fylder i disse m\u00e5neder aviserne og de politiske diskussioner. Man taler om strategier, alliancer og internationale l\u00f8sninger. Som om verdens konflikter i sidste ende kan ordnes med de rigtige institutioner og den rette politiske vilje. Den forestilling siger m\u00e5ske mere om vores egen tid end om [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":22,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_post_was_ever_published":false},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-116","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-uncategorized"],"jetpack_featured_media_url":"","jetpack_likes_enabled":true,"jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack-related-posts":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/viskabermening.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/116","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/viskabermening.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/viskabermening.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/viskabermening.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/22"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/viskabermening.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=116"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/viskabermening.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/116\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":117,"href":"https:\/\/viskabermening.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/116\/revisions\/117"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/viskabermening.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=116"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/viskabermening.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=116"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/viskabermening.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=116"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}