Vi taler meget om unge i dag. Om deres sk\u00e6rmtid, deres trivsel og deres identitet. Men m\u00e5ske stiller vi det forkerte sp\u00f8rgsm\u00e5l.
For sp\u00f8rgsm\u00e5let er ikke, hvordan vi f\u00e5r unge v\u00e6k fra deres telefoner. Sp\u00f8rgsm\u00e5let er, hvad vi giver dem i stedet.
Som grundtvigianer tror jeg p\u00e5, at mennesket f\u00f8rst og fremmest bliver til i f\u00e6llesskabet. Ikke alene. Ikke bag en sk\u00e6rm. Men i m\u00f8det sammen med andre mennesker.<\/p>\n\n\n\n
Vi har i alt for h\u00f8j grad gjort livet til et individuelt projekt. Unge skal finde sig selv, skabe sig selv, pr\u00e6stere sig selv. Men mennesket er ikke skabt til at st\u00e5 alene. Vi er skabt til at h\u00f8re til sammen.<\/p>\n\n\n\n
Derfor er svaret ikke flere regler eller at pege fingre af hinanden.<\/p>\n\n\n\n
Svaret er f\u00e6llesskaber. Steder hvor unge kan m\u00f8des uden at skulle pr\u00e6stere. Hvor de kan synge, tale, grine og v\u00e6re mennesker sammen og v\u00e6re sig selv.<\/p>\n\n\n\n
Det er det, h\u00f8jskolen kan. Det er det, foreningslivet kan. Og det er det, vi som samfund m\u00e5 v\u00e6rne om.<\/p>\n\n\n\n
For n\u00e5r mennesket f\u00e5r lov til at v\u00e6re en del af noget st\u00f8rre, vokser det. Ikke ved tvang, men i frihed.<\/p>\n\n\n\n
Og det er nemlig friheden som er afg\u00f8rende. Friheden til at t\u00e6nke, tro og leve sit liv. Ikke alene, men sammen med andre.<\/p>\n\n\n\n
Hvis vi vil unge det godt, skal vi ikke f\u00f8rst og fremmest \u00e6ndre deres vaner. Vi skal give dem et sted at h\u00f8re til.<\/p>\n\n\n\n
Det er ikke bare en l\u00f8sning. Det er et menneskesyn. Vi taler meget om unge i dag. Om deres sk\u00e6rmtid, deres trivsel og deres identitet. Men m\u00e5ske stiller vi det forkerte sp\u00f8rgsm\u00e5l.For sp\u00f8rgsm\u00e5let er ikke, hvordan vi f\u00e5r unge v\u00e6k fra deres telefoner. Sp\u00f8rgsm\u00e5let er, hvad vi giver dem i stedet.Som grundtvigianer tror jeg p\u00e5, at mennesket f\u00f8rst og fremmest bliver til i f\u00e6llesskabet. Ikke […]<\/p>\n","protected":false},"author":23,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-151","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-uncategorized"],"jetpack_featured_media_url":"","jetpack_likes_enabled":true,"jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack-related-posts":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/viskabermening.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/151","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/viskabermening.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/viskabermening.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/viskabermening.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/23"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/viskabermening.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=151"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/viskabermening.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/151\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":152,"href":"https:\/\/viskabermening.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/151\/revisions\/152"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/viskabermening.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=151"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/viskabermening.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=151"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/viskabermening.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=151"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
For som man kunne sige: “live together, die alone”<\/em> men netop derfor er det f\u00e6llesskabet, mens vi lever, der giver livet mening.
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"