Af Vilhelm Birkedal <\/p>\n\n\n\n
Der er i den nye tid opst\u00e5et en m\u00e6rkelig tavshed, midt i larmen. Jeg ser unge mennesker vandre gennem livet med \u00f8jne f\u00e6stnet til lysende tavler \u2013 som om virkeligheden er noget, der sker et andet sted. De kalder det sociale medier, men hvor lidt samv\u00e6r er der dog tilbage i dette samv\u00e6r? Man siger det er fremskridt. At b\u00f8rn og unge nu har hele verden i lommen. Men hvad hj\u00e6lper det at eje verden, n\u00e5r sj\u00e6len g\u00e5r tabt? De unge deler billeder, likes, tomme ord og hurtige domme. De sammenligner sig, m\u00e5ler sig, bekr\u00e6fter og ford\u00f8mmer, som om v\u00e6rdien af et menneske kan m\u00e5les i hjerter og f\u00f8lgere. Men hjertet , det sande hjerte , lader sig ikke regne i tal. Det formes i stilheden, i b\u00f8nnen, i samtalen, i det virkelige m\u00f8de med det andet menneske. Sk\u00e6rmens verden er glat, men virkeligheden er ru. Og det er netop i det ru, det uj\u00e6vne, det \u00e6gte, at livet formes. Ikke i selviscenes\u00e6ttelse, men i selvopofrelse. Ikke i billeder, men i n\u00e6rv\u00e6r. Jeg vil ikke ford\u00f8mme teknikken, den kan tjene det gode, som alt andet skabt. Men jeg r\u00e5ber et k\u00e6rligt kald til ungdommen. Glem ikke din sj\u00e6l. Glem ikke din n\u00e6ste. Glem ikke det ansvar, som f\u00f8lger med friheden. Tal ansigt til ansigt. Elsk med dit hjerte, ikke i form af filtre. Og s\u00f8g det evige i en flygtig tid. <\/em><\/p>\n\n\n\n For kun hvor Ordet bor \u2013 det levende Ord \u2013 d\u00e9r bliver vi hele mennesker.<\/em><\/p>\n\n\n\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Af Vilhelm Birkedal Der er i den nye tid opst\u00e5et en m\u00e6rkelig tavshed, midt i larmen. Jeg ser unge mennesker vandre gennem livet med \u00f8jne f\u00e6stnet til lysende tavler \u2013 som om virkeligheden er noget, der sker et andet sted. De kalder det sociale medier, men hvor lidt samv\u00e6r er der dog tilbage i dette […]<\/p>\n","protected":false},"author":10,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_post_was_ever_published":false},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-88","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-uncategorized"],"jetpack_featured_media_url":"","jetpack_likes_enabled":true,"jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack-related-posts":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/viskabermening.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/88","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/viskabermening.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/viskabermening.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/viskabermening.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/10"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/viskabermening.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=88"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/viskabermening.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/88\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":89,"href":"https:\/\/viskabermening.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/88\/revisions\/89"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/viskabermening.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=88"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/viskabermening.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=88"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/viskabermening.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=88"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}