af en grundtvigiansk valgmenighedspræst inspireret af N.F.S. Grundtvig
Midt i samfundets digitalisering og skærmstorm føler mange sig fremmedgjorte – ikke mindst de unge. De bliver dagligt lokket væk fra det levende fællesskab og ind i et tomrum af hurtige billeder, flygtige likes og tavse algoritmer. Det er som om, det levende ord – samtalen, sangen, den ægte fælles oplevelse – forsvinder i skærmens kolde lys. Vi, der står i den grundtvigske tradition, ved, at mennesket først og fremmest er skabt til fællesskab. Ikke et digitalt fællesskab, men et folkeligt, levende og mundtligt fællesskab. Der, hvor vi synger sammen, lever sammen, bærer vores historier, tro og håb sammen. Det er det fællesskab, vores børn og unge længes efter – måske uden at vide det.
Vi skal ikke fordømme skærmen, men vi må tilbyde noget bedre: levende samvær, fællessang, gymnastik, oplæsning, samtale og gudstjeneste. Vi må skabe rum for børn og unge, hvor de kan være til stede med hele deres menneskeliv – med leg, alvor, tro og spørgsmål – og ikke kun som forbrugere af underholdning.
Grundtvigs store vision var, at mennesket gennem dåb og liv skulle træde ind i det folkelige og kristelige fællesskab – det skal vi tage alvorligt igen. Det begynder med os voksne: Lad os slukke for skærmen og tænde for fællessangen.
Skriv et svar