Af Kenneth Ejmann Hvidløgstrup
Vi lever i en tid hvor flere ser tilbage på Grundtvigs tanker omkring oplysning og uddannelse med henblik på revitalisering. En af disse tanker var ønsket om en eksamensfri skole. Grundvig mente ikke skolegang var til for at forberede til en eksamen, så man kunne bevise at man havde gennemført den påkrævede skolegang, og på baggrund af dette bevis, være kvalificeret til deltagelse i samfundet. Her bliver det meningsfulde ikke det, der sker i skolen, men det der kommer efter. Skolen er blot forberedelse til det virkelige liv, eksamensbeviset er billetten til det.
For mig at se har vi stadig brug for Grundtvigs kritik. Eksamens-tænkningen viser sig nemlig utilstrækkelig fra to sider. Dem kommer jeg til. Først vil jeg svare de modsigelser der ofte rejser sig, når man diskuterer afskaffelse af eksamenskravet: hvordan ellers sikrer men sig, at eleverne får det ønskede udbytte af deres lange skolegang? Eller udtrykt med analogier som “Ville du lade dig operere af en læge, der ikke har bestået en eksamen?”
Mit flabede svar på det sidste spørgsmål er: “Tør du lade dig operere af en læge, der blot har bestået en eksamen?”
Længe har vi været bevidst om den anden side af eksamen-logikkens præmis, da vi har set dygtige elever klare sig ringe til eksamen. Måske på grund af angst, men i endnu mere foruroligende tilfælde, på grund af manglende sammenhæng mellem meningsfuld deltagelse i undervisningsaktiviteter på den ene side, og politisk motiverede kompetence-krav (a la Fælles Mål) på den anden. Disse er eksempler på hvordan eksamener kan levere falske negativer: eleven er dygtigere end eksamensbeviset viser. Men med den moderne teknologi må vi også forholde os til false positiver: eleven er ikke dygtig til faget, men han er dygtig til eksamen. En upartisk, udefra kommende censor, som så længe har været anset som den ideelle “dommer”, har ikke forudsætninger for at se forskel på de to.
Teknologien har udfordret eksamens-tanken, der bygger på en klar sammenhæng mellem undervisning, deltagelse, læring og konkret udbytte i form af kvantificerbare færdigheder. Med brug af kunstig intelligens har mange lært at springe direkte til det sidste. Og hvorfor skulle de ikke gøre det, hvis det er det, de bliver bedømt på? Mennesket er ikke født dovent. Det er født i den energiske skaberguds billede. Svaret er ikke at vi skal træne dem i at arbejde hårdere for samme udbytte. Vi skal lære dem, at det ikke kun er udbyttet, der gælder. Skolens formål er ikke forberedelse, det er livsoplysning. Det fordrer en meningsfuld omgang med tilværelsen. Det kræver at skolen også bliver en del af livet.
Selvfølgelig er dette ikke et skift, man kan gennemføre fra den ene dag til den anden via politisk mandat ovenfra. Og jeg ønsker ikke at forestille mig, at jeg har alle svarene på, hvad der er ret og klogt at gøre. Men så længe afgangseksamen forbliver det endegyldige symbol på tilfredstillende skolegang, vil det blive en hård kamp at overbevise eleverne om dette “nye” skoleideal.
Skriv et svar