Forfatter: Astrid Schleicher Bønnerup

Debatindlæg af Søren Krarup, repræsentant for tidehvervsbevægelsen 

Samfundet udvikler sig gennem tiderne, den udvikling ender vi som passive medpassagerer i, hvis ikke vi stopper op og tænker os grundigt om! Udviklingen har betydet, at vi nu lever i en tid med massive teknologiske muligheder og inputs i vores hverdag. I denne tid forsøger mennesket at flygte fra virkeligheden og fra det store ansvar, som livet og troen forpligter os til. De sociale medier er billedet og det mest skræmmende eksempel på denne udvikling, særligt blandt vores børn og unge, da de ikke har nogle begrænsninger i forhold til brugen af sociale medier. Medierne lokker med billeder, likes og overfladiske selvfremstillinger, men de skaber hverken mening eller sandhed, tværtimod! 

Vores kristne historie må for guds skyld ikke glemmes. Som kristne og især som mennesker med en stor forankring til folkekirken og den tidehvervske tradition, skal vi fortsat insistere på virkelighedens betydning. Vi må opleve, føle og mærke sandheden i livet, vi kan ikke gemme os i teknologiske redskaber og sociale medier. Det er i mødet med det konkrete menneske, i ansigt til ansigt-samtalen, i fællesskabet omkring en gudstjeneste og i ansvarligheden overfor gud, at livet giver mening. Det er bestemt ikke i en digital verden, hvor relationer og samtaler bliver virtuelle, som samtidig udvander vores ansvar overfor den virkelighed vi befinder os i.  

Det har altid været tidehvervs holdning at afvise illusioner og religiøse følelser uden nogen form for forankring. Vi tror ikke på at mennesket i sig selv er godt. Vi tror på at vi har brug for guds nåde og en fast sandhed i livets øjeblikke. Når de sociale medier tilbyder unge en virkelighed, hvor alt kan formes efter egne ønsker og hvor man undgår konfrontationen med det svære og ansvarlige, så bliver de tabt i det menneskelige og kristelige. Flere undersøgelser peger på en uhørt stor mistrivsel blandt børn og unge, som netop forårsaget af den virkelighed på de sociale medier, hvor de presses til uopnåelige idealer. De unge må tilbage i livet og den kristne forankring, dette vil give dem deres frihed tilbage.  

Vi skal have handling nu! De unge skal fri af de sociale mediers greb, de skal mærke virkeligheden og blive frie igen! 

af en grundtvigiansk valgmenighedspræst inspireret af N.F.S. Grundtvig

Vi skal ikke fordømme skærmen, men vi må tilbyde noget bedre: levende samvær, fællessang, gymnastik, oplæsning, samtale og gudstjeneste. Vi må skabe rum for børn og unge, hvor de kan være til stede med hele deres menneskeliv – med leg, alvor, tro og spørgsmål – og ikke kun som forbrugere af underholdning. 

Grundtvigs store vision var, at mennesket gennem dåb og liv skulle træde ind i det folkelige og kristelige fællesskab – det skal vi tage alvorligt igen. Det begynder med os voksne: Lad os slukke for skærmen og tænde for fællessangen.