Vi skaber mening

Kategori: Uncategorized

  • I skærmenes skygge

    Af Vilhelm Birkedal

    Der er i den nye tid opstået en mærkelig tavshed, midt i larmen. Jeg ser unge mennesker vandre gennem livet med øjne fæstnet til lysende tavler – som om virkeligheden er noget, der sker et andet sted. De kalder det sociale medier, men hvor lidt samvær er der dog tilbage i dette samvær? Man siger det er fremskridt. At børn og unge nu har hele verden i lommen. Men hvad hjælper det at eje verden, når sjælen går tabt? De unge deler billeder, likes, tomme ord og hurtige domme. De sammenligner sig, måler sig, bekræfter og fordømmer, som om værdien af et menneske kan måles i hjerter og følgere. Men hjertet , det sande hjerte , lader sig ikke regne i tal. Det formes i stilheden, i bønnen, i samtalen, i det virkelige møde med det andet menneske. Skærmens verden er glat, men virkeligheden er ru. Og det er netop i det ru, det ujævne, det ægte, at livet formes. Ikke i selviscenesættelse, men i selvopofrelse. Ikke i billeder, men i nærvær. Jeg vil ikke fordømme teknikken, den kan tjene det gode, som alt andet skabt. Men jeg råber et kærligt kald til ungdommen. Glem ikke din sjæl. Glem ikke din næste. Glem ikke det ansvar, som følger med friheden. Tal ansigt til ansigt. Elsk med dit hjerte, ikke i form af filtre. Og søg det evige i en flygtig tid.

    For kun hvor Ordet bor – det levende Ord – dér bliver vi hele mennesker.

  • Se nu sandheden i øjnene – Vi lever i virtuelle drømmesamfund 

    Debatindlæg af Søren Krarup, repræsentant for tidehvervsbevægelsen 

    Samfundet udvikler sig gennem tiderne, den udvikling ender vi som passive medpassagerer i, hvis ikke vi stopper op og tænker os grundigt om! Udviklingen har betydet, at vi nu lever i en tid med massive teknologiske muligheder og inputs i vores hverdag. I denne tid forsøger mennesket at flygte fra virkeligheden og fra det store ansvar, som livet og troen forpligter os til. De sociale medier er billedet og det mest skræmmende eksempel på denne udvikling, særligt blandt vores børn og unge, da de ikke har nogle begrænsninger i forhold til brugen af sociale medier. Medierne lokker med billeder, likes og overfladiske selvfremstillinger, men de skaber hverken mening eller sandhed, tværtimod! 

    Vores kristne historie må for guds skyld ikke glemmes. Som kristne og især som mennesker med en stor forankring til folkekirken og den tidehvervske tradition, skal vi fortsat insistere på virkelighedens betydning. Vi må opleve, føle og mærke sandheden i livet, vi kan ikke gemme os i teknologiske redskaber og sociale medier. Det er i mødet med det konkrete menneske, i ansigt til ansigt-samtalen, i fællesskabet omkring en gudstjeneste og i ansvarligheden overfor gud, at livet giver mening. Det er bestemt ikke i en digital verden, hvor relationer og samtaler bliver virtuelle, som samtidig udvander vores ansvar overfor den virkelighed vi befinder os i.  

    Det har altid været tidehvervs holdning at afvise illusioner og religiøse følelser uden nogen form for forankring. Vi tror ikke på at mennesket i sig selv er godt. Vi tror på at vi har brug for guds nåde og en fast sandhed i livets øjeblikke. Når de sociale medier tilbyder unge en virkelighed, hvor alt kan formes efter egne ønsker og hvor man undgår konfrontationen med det svære og ansvarlige, så bliver de tabt i det menneskelige og kristelige. Flere undersøgelser peger på en uhørt stor mistrivsel blandt børn og unge, som netop forårsaget af den virkelighed på de sociale medier, hvor de presses til uopnåelige idealer. De unge må tilbage i livet og den kristne forankring, dette vil give dem deres frihed tilbage.  

    Vi skal have handling nu! De unge skal fri af de sociale mediers greb, de skal mærke virkeligheden og blive frie igen! 

  • Blogindlæg

    af en grundtvigiansk valgmenighedspræst inspireret af N.F.S. Grundtvig

    Midt i samfundets digitalisering og skærmstorm føler mange sig fremmedgjorte – ikke mindst de unge. De bliver dagligt lokket væk fra det levende fællesskab og ind i et tomrum af hurtige billeder, flygtige likes og tavse algoritmer. Det er som om, det levende ord – samtalen, sangen, den ægte fælles oplevelse – forsvinder i skærmens kolde lys. Vi, der står i den grundtvigske tradition, ved, at mennesket først og fremmest er skabt til fællesskab. Ikke et digitalt fællesskab, men et folkeligt, levende og mundtligt fællesskab. Der, hvor vi synger sammen, lever sammen, bærer vores historier, tro og håb sammen. Det er det fællesskab, vores børn og unge længes efter – måske uden at vide det. 

    Vi skal ikke fordømme skærmen, men vi må tilbyde noget bedre: levende samvær, fællessang, gymnastik, oplæsning, samtale og gudstjeneste. Vi må skabe rum for børn og unge, hvor de kan være til stede med hele deres menneskeliv – med leg, alvor, tro og spørgsmål – og ikke kun som forbrugere af underholdning. 

    Grundtvigs store vision var, at mennesket gennem dåb og liv skulle træde ind i det folkelige og kristelige fællesskab – det skal vi tage alvorligt igen. Det begynder med os voksne: Lad os slukke for skærmen og tænde for fællessangen.