Blogindlæg: Når skærmen bliver gud – de unge flygter fra kristne, danske værdier

Af Søren Krarup, præst og samfundsdebattør

Tavsheden breder sig blandt danske unge, der tomt kigger væk og ned på mobilers små skærme i søgen efter svar på dem selv og livets store spørgsmål – men skærmene svarer ikke, de forstyrrer med deres forførende fotografier fra hele verden.

Da jeg var ung, læste vi bøger og talte med hinanden. Vi mødtes i skolen, i skoven og om søndagen i kirken for at høre Guds Ord. I dag nøjes man med at like hinandens billeder og poste portrætter af iscenesat virkelighed.

Alligevel er de sociale medier ikke ufarlige mødesteder. De afspejler kulturen og forstærker virkeligheden i vores land, hvor forankringen i det danske, det kristne og det menneskelige er ved at forsvinde. Hvad skete der med værdier som ydmyghed, ansvar, skyld og næstekærlighed?

Vi er ved at skabe en generation af unge mennesker, der ikke længere ser opad – mod det, der er større end dem selv – men blot indad og udad: ind i skærmen og ud i et digitalt tomrum. Uden at kende deres fædreland og deres Gud er de fortabte og lader sig let forføre af varme landes kulturer og religioner.

Som præst og ikke mindst som dansker kalder jeg til oprør med denne udvikling. Det kræver både kærlighed og autoritet at gå imod strømmen – men det er vores pligt.

Forældre, lærere og præster, vi må sammen genvinde modet til at sige til vores unge: “Sociale medier er hverken gode for dig eller vores land”.

Lad os lede de unge tilbage til Danmark og danske værdier. Til det virkelige nærvær med andre ligesindede. Til fællesskabet, historien, og ikke mindst troen, der binder os sammen i vores lille land.

Comments

4 svar til “Blogindlæg: Når skærmen bliver gud – de unge flygter fra kristne, danske værdier”

  1. nbhc59762 Avatar
    nbhc59762

    Kære Søren Krarup,
    Tak for dit blogindlæg – og for dit engagment i ungdommens trivsel. Jeg deler din bekymring for de unges søgen og længsel. Men dér, hvor du ser fortabelse, ser jeg mulighed.

    Du skriver, at skræmen er blevet Gud – men måske har skærmen blot erstattet prædikestolen som det sted, hvor unge søger mening og fælleskab. Det er ikke nødvendigvis en trussel. Det er en udfordring – til os voksne, til kirken og til samfundet om at være nærværende netop dér , hvor de unge færdes.

    I stedet for at fordømme de unge for deres digitale liv, burde vi lytte til deres virkelighed. Mødet mellem menneske og Gud sker ikke kun i kirkerummet eller på landevejen, men også gennem samtale, undren og søgen – selv på en skærm.

    Kristne værdier handler ikke kun om ansvar og skyld. De handler også om håb, barmhjertighed og frihed. De unge længes ikke efter autoritet, men efter autenticitet. Og måske er det netop det, vi som voksne skal turde vise dem – ikke som dommere, men som medmennesker.

    Jeg tror ikke, de unge har vendt Danmark ryggen. Jeg tror, de forsøger at finde ud af, hvad Danmark er – for dem. Og det kræver, at vi taler med dem. Ikke til dem.

    Venlig hilsen
    Lea Korsgaard

  2. caso57488 Avatar
    caso57488

    Gode fagfælle,
    Jeg kunne ikke undgå at studse over dit ordvalg i overskriften: “flygter”. Det antyder at disse kristne, danske værdier du så kraftigt og kyndigt plæderer for, opleves af den yngre generation som en slags ægyptisk tyranni, de må flygte fra. Og hvor flygter de hen? Ja, ud i ørkenen selvfølgelig, det har du ganske ret i. Men så må vi, der vil oplære ungdommen, stille os selv to set spørgsmål. De første: har vi været den Moses de unge har haft brug for? Eller har vi snarere været Farao? Har vi gjort troen og landet til et fangenskab, de ikke længere hører hjemme i?
    Hvad har din egen menighed tilbudt dem som alternativ til meningsløsheden?
    Det andet set er ligeså vigtigt: er der noget forjættet land på den anden side af tek-ørkenen? Måske har vores kultur brug for denne oplevelse, ja endog dette ydmygende nederlag, for at genopdage og forny sig selv. Jonas blev trods alt spyttet ud af hvalen igen, ikke?

    – Kaj Thanning
    (præst, tidehvervsgrundtvigianer)

    1. inmi50792 Avatar
      inmi50792

      Kære Kaj Thanning,

      Du stiller skarpe og væsentlige spørgsmål, og jeg takker for den alvor, hvormed du gør det. Men tillad mig at vende dit billede på hovedet.

      Vi er enige om, at de unge flygter fra det, der engang var deres hjem: kirken, nationen, historien. Men spørgsmålet er, hvor de flygter hen. Du nævner ørkenen, som et billede på søgen, tomhed, måske forberedelse. Jeg frygter noget langt mere konkret: at mange unge, i jagten på mening, vender sig mod stærkere autoriteter end dem, vi tilbyder — og her tænker jeg ikke på Moses, men på Muhammed.

      For mens vi i vores egen kristne kultur har opgivet sandhedens krav og gjort troen til en terapeutisk følelse, tilbyder islam en entydighed, et fællesskab og en lydighed, som appellerer til de unge rodløse sjæle. Det er ikke friheden, de unge længes efter, men faste rammer. Og hvor vi kristne ikke længere tør tale om skyld og dom, prædiker islam uden vaklen om lydighed og sharia. Er det den ørken, du håber de skal modnes i?

      Så derfor må vi må spørge os selv, om vi har været Moses — men vi må ikke gøre os illusioner om, at ørkenen er tom. Den er beboet af muslimer. Og hvis vi svigter, vil muslimerne overtage lederskabet af de danske unge.

      Mit svar er derfor ikke at opgive vores egen ophøjede, kristne tro, men til genopvækkelse og forkyndelse af Ordet. Ungdommen har ikke brug for en ny religion – de har brug for, at vi tager vores egen alvorligt igen.

      Med broderlig alvor,
      Søren Krarup

  3. sfli36665 Avatar
    sfli36665

    Søren har – som så ofte før – ramt hovedet på sømmet. Jeg har kun lidt at tilføje, men meget at bekræfte.

    Ungdommen i dag, har kun i alt for ringe grad forstået, at vil man finde ind til livet værd, så lad det gå langsomt. Ganske vidst fanges der også distraktioner før i tiden. Men under tiden har det fuldstændig taget overhånd.

    Søren har så fuldstændig ret når han siger at det er vores pligt som de der bærer livserfaringen at gå imod strømmen og fortælle kommende generationer, hvordan man bedst skiller skæg fra snot. Jeg har bem ærmet mig at korrekt barbering også er gået af mode. Hvorfor vi måske passende kunne starte der.

    Og til de radigale, som her i brevkassen påstår at skærmene blot har erstattet prædikestolen, som stedet, hvor man søger mening. Det kan der nok være en snært af sandhed i. Men jeg har nu alligevel så meget tillid til mennesker at jeg vover pelsen og siger, at de unge godt selv ved, at et hedonistisk medieforbrug ikke tjener til et godt liv og så må det også først og fremmest være deres eget ansvar at finde tilbage tilbage til virkeligheden. Så skal vi nok stå klar når de vender tilbage til livet.

    – Jesper Langballe

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *